Kim "Hightower" Pedersen - Årets træner i Søhus Stige
Søhus Stige Boldklub afholdte lørdag d. 19. juni sæsonafslutning for ungdomsafdelingen. Årets spillere og trænere blev kåret. Læs mere her.
250 personer var mødt op i en flot pyntet Søhushal i rød/hvide farver, som frivillige kræfter havde brugt formiddagen på at klargøre.
Forældreforeningen havde sponsoreret en storskærm, så alle kunne se Danmarks kamp mod Cameroun, så der var på forhånd, lagt op til landskampstemning.
Først var alle ungdomshold på scenen, hvor årets spiller blev kåret på de enkelte hold. En pokal og gavekort til Intersport, gjorde lykke.
Årets spillere blev:
- U17 - Drenge: Jesper Jakobsen
- U15 - Drenge: Morten Neergaard
- U13 - Drenge: Morten W. Olsen / Oliver Damsgaard (VIP)
- U11 - Drenge: Emil Nielsen
- U15 - Piger: Caroline Hammerich
- U13 - Piger: Matilde Nielsen
Herefter skulle årets træner kåres.
Valget faldt på Kim ”Hightower” Pedersen, som for sin store indsats modtog et gavekort fra Danske Banks Christian Hansen på 2.000 kr.
Som Ungdomsformand John Thura udtrykte det i sin tale:
- "Kim er indbegrebet af, hvorledes man i en fusionsklub som voksen skal samarbejde på kryds og tværs af to klubber som tidligere har haft næsten ”drabelige” dyster på banen. Kim er gennem flere år kommet i begge klubber og også spillet på hold i begge klubber, når der var bud efter hans kvaliteter enten som målmand, målscorer, holdleder eller træner."
- "I flere år var han holdleder for Stiges Fynsseriehold og senere, ganske naturligt, for fusionsklubbens Albaniseriehold. Samtidig har han stået på mål på Oldboys og Serie 1. Kim er utrolig vellidt af alle og en dygtig træner og disse egenskaber har han brugt de seneste 4 sæsoner, hvor han har trænet sin datter og 27 andre piger."
- "Kim er et utroligt aktiv i fusionsklubben og fortjener derfor til fulde at blive kåret som årets træner 2010."
Efter denne seance, var der mad til alle og så kom der gang i den rød/hvide ansigtsmaling, hatte og truthorn og heldigvis en landskamp med Danmark som vinder.
I halvlegen var Forældreforeningen igen på banen, med gratis softice/slushice til alle børn og det var populært.
En stor tak til alle jer som hjalp til med at klargøre og gennemføre arrangementet, ikke mindst om aftenen, hvor der gik adskillige viskestykker til.
Også til Kim Lynbech, Søhusskolen for en ”supersupport” på storskærmen.
Og som det fremgår af billederne var der rigtig mange til at hjælpe med oprydning, umiddelbart efter kampen.
Også tak for støtte til arrangementet til:
- Robert Knudsen, Blomstercentrum
- Lotti Kaibinger, Schulstad
- Ulrik Rasmussen, Løvbjerg i Tarupcenteret
- Intersport i Tarupcentret
- AV-Centret, Svendborgvej
Og endeligt sidste nyt:
Trænersituationen efter sommerferien, er på plads og træningstiderne er at finde, andet steds på hjemmesiden.
Rigtig god sommer til alle trænere, ledere, spillere og forældre i Søhus Stige Boldklub.
Hilsner fra Ungdomsudvalget



Facebook
Myspace
Live
Skriv kommentar til artiklen her