Vedtægter

Vedtægter for Søhus Stige Boldklub

 

Stiftet d. 25. marts 2009

 

§ 1

 

Navn og hjemsted

Foreningen SØHUS STIGE BOLDKLUB er stiftet den 25. marts 2009 og har hjemsted i Odense Kommune. SØHUS STIGE BOLDKLUB er tilsluttet Fyns Boldspil Union, under Dan­marks Idrætsforbund og er underlagt disses love og bestemmelser. Foreningens hoved­postadresse er Tanggårdsvej 12, 5270 Odense N.

 

 

§ 2

 

Formål

Foreningens formål er at samle idrætsinteresserede og i særdeleshed børn og unge un­der 25 år, til primært at dyrke fodbold såvel inden som udendørs og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben, at udbrede kendskabet til denne idræt. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. Anlæg på hhv. Bispeengen og Tanggårdsvej skal til hver en tid afbenyttes, ud fra ligeligt fordelingshensyn såvel for kampe, træning samt øvrige so­ciale aktiviteter.

 

 

§ 3

 

Medlemskab

Såvel aktive som passive medlemmer kan optages. Passive medlemmer har ikke adgang til selve idrætsudøvelsen, men er valgbare til bestyrelsen.

 

Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter og leve op til forenin­gens formåls­be­stemmelser.

 

Indmeldelse sker skriftligt på indmeldelsesblanket til foreningens kasserer eller dennes stedfortræder. For medlemmer under 18 år, skal indmeldelsesblanketten under­skrives af en forælder eller værge.

 

Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren, med 14 dages varsel, til udgangen af en kon­tingent­periode. I forbindelse med udmeldelse, skal med­lemmets eventuelle økonomiske mellemværen­der med foreningen afvikles.

 

 

§ 4

 

Kontingent

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen.

 

 

§ 5

 

Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Generalfor­samling afholdes én gang årligt, inden udgangen af februar måned. Første gang inden udgangen af februar måned 2010.

 

Generalforsamlingen skal indkaldes, med minimum 14 dages varsel.

 
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til for­manden, senest 5 dage før generalforsam­lingens afholdelse.

 

Stemmeret har alle aktive og passive medlemmer over 15 år, samt en forælder eller værge, til med­lemmer under 15 år. Medlemmer i kontingentrestance har ikke stemme­ret. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

 

En rettidig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset antal fremmødte.

 


Dagsorden

Dagsorden for den ordinære generalforsamling, skal mindst omfatte følgende punkter:

 

1.     Valg af dirigent og referent

2.     Bestyrelsens beretning for det forløbne år ved formand eller stedfortræder, til god­kendelse

3.     Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år, til godkendelse

4.     Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag, for det kommende år

5.     Fastsættelse af kontingent

6.     Behandling af indkomne forslag

7.     Valg af formand (i ulige år)

8.     Valg af kasserer (i lige år)

9.     Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Seniorformand (i ulige år)
Ungdomsformand (i lige år)
Sponsorformand (i lige år)
Bestyrelsesmedlem (i ulige år)

10.   Valg af ungdomsudvalg

11.   Valg af revisor

12.   Eventuelt

 

Under punktet ”Eventuelt” kan man drøfte alle forhold, der vedrører foreningen, men der kan ikke træf­fes beslutninger.

 

 

§ 6

 

Generalforsamlingens ledelse

Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af generalfor­samlingen og som ikke må være medlem af bestyrelsen.

 

Beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer og beslut­ning om for­eningens opløsning kvalificeret flertal, jf. §§ 12 og 14.

 

Afstemning skal foretages skriftligt, såfremt fem medlemmer forlanger det. Ved person­valg dog på for­langende. Der udfærdiges et referat over generalforsamlingens beslutnin­ger. Referatet godkendes og underskrives af dirigenten.

 

 

§ 7

 

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal ind­kaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberet­tigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

 

Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme be­stemmelser som for den ordinære generalforsamling.

 

 

§ 8

 

Bestyrelsen

Foreningens anliggende ledes af en bestyrelse bestående af formand, kas­se­rer, seniorformand, ungdomsformand, sponsorformand samt ét me­nigt medlem, og vælges for to år ad gangen på den ordinære generalfor­samling. Samme person kan ikke vælges til flere for­mandsposter.

 

Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år, medens kassereren og 2 be­styrelsesmedlemmer er på valg i lige år.

 

I tilfælde af afgang i utide i bestyrelsen, pålægger det den resterende bestyrelse at kon­stituere et med­lem som erstatning. Dette gælder dog ikke for formand, næstformand og kasserer der i givet fald skal vælges på en ekstraordinær generalforsamling.

 

Foreningen tegnes af formanden. Formanden kan give fuldmagt til en kasserer til at varetage ind- og udbetalinger vedr. driften af klubben via dankort eller netbank. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af ge­neralforsamlingen. Ligeledes skal låneopta­gelse på mere end 50.000 kr. godkendes af general­for­samlingen. Lån som er optaget i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom eller forbedring heraf skal altid tinglyses og relateres til den matrikel som låntagningen omhandler.

 

Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser som påhviler for­eningen.

 

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Besty­relsen kan ned­sætte nødvendige udvalg til vare­tagelse af løbende eller enkeltstå­ende opgaver.

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrel­sens forhandlinger føres en protokol. I tilfælde af stemmelighed i hovedbestyrelsen, tæller formandens stemme dobbelt.

 

De vedtagne beslutninger og foretagne handlin­ger forpligter foreningen i henhold til vedtægten.

Valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 15 år og har stemmeret, jf. § 5.

 

 

§ 9

 

Ungdomsudvalg

På generalforsamlingen vælges ungdomsudvalg som består af min. 5 medlemmer. For­mand for ung­doms­udvalget, der vælges af generalforsamlingen, jfr. § 8, indtræder i be­styrelsen. Øvrige medlemmer i ungdomsudvalget vælges for 2 år ad gangen. Fordelt ligeligt med valg i lige år og ulige år.

 

 

§ 10

 

Regnskab

Kassereren fører foreningens regnskab samt en fortegnelse over foreningens medlem­mer. Fo­­r­eningens regnskabsår er 1/1 – 31/12 (kalenderåret). Besty­relsen skal inden den 1. februar afgive års­rapport, for det foregående år til revisoren. Årsrapporten fore­lægges den ordinære gene­ralforsamling til god­kendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og under­skrift.

 

 

§ 11

 

Revision

På den ordinære generalforsamling vælges, for et år ad gangen, en revisor. Revisoren skal hvert år, inden den ordinære generalforsamling, gennemgå årsrapporten og påse at be­holdningerne er til stede. Revisi­onsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid, adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

 

 

§ 12

 

Vedtægtsændringer

Ændring af vedtægterne kan ske på enhver gene­ralforsamling, når mindst to tredjedele af de afgivne stem­mer, er for forslaget.

 

 

§ 13

 

Hædersbeviser

Bestyrelsen har mulighed for at udnævne personer til æresmedlem.

Et æresmedlem er kontingent fri og har gratis adgang til alle klubbens arrangementer.

 

§ 14

 

Opløsning

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en, i dette øjemed, særligt ind­kaldt eks­traordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af foreningens stemmeberettigede medlemmer, er til stede.

 

For at forslaget kan vedtages, kræves at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for for­slaget. Opnås et sådant flertal på en generalfor­samling, der ikke er beslut­ningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

 

Ved opløsning skal foreningens formue tilfalde andre idrætsformål i Søhus og Stige-om­rådet, dette gælder dog ikke ved fusion med en anden forening.

 

Lovene er vedtaget på ordinær generalforsamling den 03. februar 2010

E-mail Søhus Stige Boldklub

Tilmeld din kontigentbetaling til PBS - Klik her
På Soehusstige.dk lige nu
image

Søhus Stige stopper samarbejdet med webmaster

Søhus Stige Boldklub har valgt at opsige samarbejdet med webmaster, fotograf og grundlægger af soehusstige.dk. Læs mere her.
image

To nye medlemmer i bestyrelsen

Bestyrelsen har konstitueret sig selv ved netop afholdt møde tirsdag d. 24. august 2010. Læs mere her.
image

Serie 1: Rutine til forskel i KFUM-parken

Der var i forvejen lagt op til et brag af en kamp da Torben Overgårds tropper skulle møde eks-Søhus Stige træner John Becks mandskab fra KFUM søndag formiddag. Læs mere her.
image

Mål i overtiden sikrede tre point mod OB

Søhus Stige Boldklubs Albaniseriehold spillede lørdag eftermiddag turneringskamp mod OB. Kampen endte med en 2-1 sejr til Søhus Stige. Læs mere her.
image

U21-holdet kom godt fra start med en 9-1 sejr

U21-holdet kom godt fra start med en storsejr på hele 9-1 over gæsterne fra Kerteminde. Læs mere her.
image

Succes for U10 drenge ved SuperBrugs Cup i Søndersø

Søhus Stiges U10 Drenge deltog i week-enden 7.-8. august i SuperBrugs Cup 2010 i Søndersø. Læs mere her.
image

Albaniserieholdet satte oprykkerne på plads

Søhus Stiges albaniseriehold spillede fredag aften lokalopgør mod oprykkerne fra Otterup. Læs mere her.
image

Ken Ragus håber på en god start mod Otterup

Albaniserietræner, Ken Ragus har forberedt holdet godt inden weekendens sæsonpremiere mod oprykkerne fra Otterup. Læs mere her.
image

Årsagen til at Morten Albrektsen forlod bestyrelsen

Bestyrelsen i Søhus Stige Boldklub er den seneste tid blevet dynget ned omkring spørgsmål om, hvorfor den tidligere Seniorformand, Morten Albrektsen valgte at forlade bestyrelsen. Læs her hvorfor.

Teknisk træning i Søhus Stige - efteråret 2010

Teknisk træning for ungdommen i Søhus Stige Boldklub i efteråret 2010 - Læs mere her.